Glutenfrie Boller
Jeg har igen brugt en melblanding fra Schär og har peppet dejen op med lækre frø og kerner.
Ingredienser:
400 g Schär Brødmix
4½ dl lunken vand
50 g gær
3 tsk salt
1 dl olie
1 dl boghvedekerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet og tilsæt de resterende ingredienser foruden salt.
Ælt det hele sammen, gerne i en røremaskine. Tilsæt salt efter det hele er rørt sammen til en lind masse.
Dejen skal hæve i en halv time.
Derefter formes bollerne med en ske dyppet i lidt olie, da dejen er ret klistret.
Bag dem på bagepapir i en forvarmet ovn 180 g i ca.25 minutter.
Kommentarer
Send en kommentar