Hjemmelavet Mayonaise


Jeg må indrømme at det var første gang jeg skulle lave mayonaise, selvom jeg altid har hørt at det smager bedre og er vildt nemt at lave, så var det bare ikke noget jeg lige havde fået taget mig sammen til. Normalt vil man bare bruge et piskeris og langsomt hælde olien i men jeg er den heldige ejer af en Bamix og det gør det bare endnu nemmere at lave mayonaise. Jeg blandede den efterfølgende med mine hjemmelavede pickles og fik en lækker hjemmelavet remolade
Ingredienser:

2 æggeblommer
ca. 2 dl koldpresset rapsolie
1 tsk eddike
1 tsk sennep
smag til med salt og peber

Fremgangsmåde:

Put alle ingredienser i en høj beholder som på billedet. Sæt din Bamix ned i bunden og lad den blende det hele sammen. Når ingredienserne er blandet løfter man langsomt Bamixen mod toppen.
Man skal bruge det piskerblad der er beregnet til dressinger og mayonaiser.

Kommentarer

Populære opslag