Lagkage med nøddebunde


Så er jeg tilbage efter en lille pause på bloggen. Jeg har været en uge i Tyrkiet på "all inclusive hotel" og tror jeg blev vant til den afslappede livstil hvor maden blev serveret for mig :)
Jeg havde før ferien lovet min veninde en kage når jeg kom hjem og havde faktisk planer om det helt store men det blev til denne lidt tilfældige kage men som smagte godt.
Jeg havde egentlig planlagt at den skulle laves med hindbærcreme  men da jeg ikke fik kølet hindbærene ordenligt ned før jeg blandede det med flødeskum, skilte det hele desværre.
Plan B var så jordbær i stedet for men det gjorde desværre at den blev lidt for sød. Jeg har lavet den før med hindbær og det blev klart bedre da der godt må være noget syrligt til de søde nøddebunde og chokolade moussen. Det hjalp dog at der kom bær på toppen.
Jeg lavede tre nøddebunde i springform, hver for sig, så jeg har skrevet opskriften på en bund, som så skal laves tre gange.

Ingredienser:

Nøddebund:

50 g finthakkede mandler med skræl
50 g finthakkede hasselnødder med skræl
3 æggehvider
100 g sukker

Chokolademousse:

 100 g god mørk chokolade
2½ dl fløde

Hindbærcreme/mousse:

300 g hindbær
2½ dl fløde

Flødeskum og bær til pynt

Fremgangsmåde:

Varm fløde og chokolade langsomt op i en gryde og når chokoladen er smeltet skal det køles i ca. 5 timer eller indtil det har en tyk konsistens.
Hindbærene skal have et opkog i ca 2 minutter og derefter sigtes væden fra. Brug eventuelt væden til at lave saft af. Resten af hindbær mosen skal nu afkøle sammen med chokomoussen.
Æggehvider piskes stive og sukker tilsættes og de piskes til det får en sej konsistens.
De hakkede nødder vendes i massen og der kommes bagepapir i en springform.
Bag en nøddebund i 30 minutter ved 180 g.
Lad bundene køle når alle tre er bagt.
Lige før hindbærene skal tages ud, piskes fløden til den har en tyk konsistens (dog ikke til smør).
Hindbærmosen blandes med flødeskummet og sættes på køl indtil kagen skal lægges sammen.
Man kan jo så selv bestemme hvad der skal i først men jeg plejer at lægge chokolade mousse i det ene lag og hindbærmousse i andet lag.
Kagen pyntes med flødeskum og friske bær.



Kommentarer

  1. Hej . Kan man fryse bundene ned ?:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, ja de kan sagtens fryses men ikke længere end en måneds tid, hvis kvaliteten skal holde. :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag