Bananmuffins uden sukker og mel

 

                  


De her lækre sunde muffins er et hit hos børnene selvom de hverken indeholder sukker eller mel.
Jeg prøver selv at holde sukkeret på et minimum herhjemme men det er svært når man er den eneste der kan se det fornuftige i det. 
Børnene har hørt så meget på mine formaninger at den store nu bare råber: jeg vil ha sukker og jeg elsker sukker.
På trods af det, så kan de narres med de her sunde Bananmuffins.

Jeg foretrækker at bruge helt fintmalet kokosmel men hvis man godt kan lide de lidt større kokosstykker så kan det sagtens bruges. Det er smag og behag. Jeg er bare ikke så vil med det lidt seje bid i kokosstykkerne.



Ingredienser:

175 g tørrede dadler (ikke dadelpasta da de bliver for klistrede)
100 g mandler med skræl
6 æg
100 g fintmalet kokosmel 
2 modne bananer
1 tsk vaniljepulver eller kornene fra en stang (ikke det syntetiske vaniljesukker)
1/2 tsk stødt kardemomme
1 tsk kanel
2 spsk kakao nibs

Fremgangsmåde:

Kør alle ingredienserne gennem en foodprocessor og fyld dejen på muffinsforme.
Bages ved 160 g i ca.35 minutter.


Kommentarer

Populære opslag