Stegte nudler


Stegte nudler er altid lækkert og denne gang brugte jeg hvad jeg lige havde i køleskabet.
Gulerods salaten er en jeg før har lavet bare i en skrabet version med dressingen af sesamolie, citron og ristet kardemomme.

Du kan bruge de nudler du er mest til. Jeg faldt for nyligt over nogle ris nudler lavet på brune ris og de smagte overraskende godt.

Opskrift til 2 personer

Ingredienser:

200 g nudler
1-2 kyllingefilet
1 cm frisk hakket ingefær
2 fed finthakket hvidløg
3-6 spsk thin soy sauce
2-3 spsk Black soy sauce
3 æg
200 g strimlet spidskål
Hakket koriander drysses på til sidst

Fremgangsmåde:

Kog nudlerne i saltet vand i ca 3 minutter. Det er vigtigt at de ikke koger længere, da de nemt bliver overkogte. Når vandet hældes fra nudlerne skal de straks skylles i koldt vand, så de ikke koger videre ved egen varme.

Imens nudlerne koges steger du kyllingen som er skåret ud i tynde skiver. Kyllingen skal ikke have særlig længe når det er tyndt skåret, ca.5-7 minutter, ellers bliver det for tørt. Læg kyllingen til side på en tallerken når det er stegt.
Svits ingefær i kokosolie (smags neutral). Når ingefæren har fået lidt farve skrues der ned på halv varme. Skub ingefæren til side og steg æggene til de er som scrambled eggs.

Tilsæt hvidløg i ingefæren og svits det kort, de må ikke blive helt mørke.
Bland det med æggene og tilsæt nudler og de to forskellige soja saucer.

Tilsæt til sidst spidskål og kylling, som bare skal vendes i retten.

Server med hakket koriander og gulerods salat.











Kommentarer

Populære opslag