Brunede kartofler med sesam


Egentlig er brunede kartofler noget man spiser til jul men jeg elsker dem og har her piftet den traditionelle version op med sesam og citronsaft. Jeg skulle i går lave en langtidsbagt oksesteg og lavede disse kartofler som tilbehør.

Ingredienser:

1½ kg babykartofler
Sukker til at dække bunden af panden med ca ½ cm lag
ca.30 g smør
Sesam
Saft fra en halv citron

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne med skræl i saltet vand og pil dem når de er afkølede.
Tag en dyb pande og fyld op med ca ½ cm sukker over det hele. Smelt sukkeret men pas på det ikke brænder på. Der skal dog være høj varme. Tilsæt smøret når sukkeret er smeltet og derefter kartoflerne. Kartoflerne skal være våde, så jeg skyller dem lige hurtigt i et dørslag før jeg kommer dem i. Rør rundt i kartoflerne mens der er høj varme på, så de ikke brænder på. Efter et par minutter kan du godt skrue ned for varmen så kartoflerne simrer lidt i sukkerlagen. Tilsæt til sidst citron og sesam.

Kommentarer

Populære opslag