Oksefrikadeller



Frikadeller kan man jo krydre på et utal af måder og jeg gør det forskelligt hver gang. Det er lige hvad jeg har hjemme, men et must er hakkede løg.
Min søn på fire er ikke særlig vild med de store stykker løg, så det sker også at jeg blender løgene. Det giver en rigtig god smag. Køb gerne noget fedtfattigt hakket oksekød, så de ikke skrumper for meget på panden.

Ingredienser:

500 g hakket oksekød
1 stort hakket eller blendet løg
1 hakket fed hvidløg
1 dusk hakket koriander
1 tsk cayennepeber
1 håndfuld smuldret feta
1 æg
1 spsk mel
Smag til med salt og peber

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål og lad farsen trække på køl i minimum 1 time.
Nogle gange laver jeg farsen om morgenen og lader det trække dagen ud. Så er der også mindre at lave om aftenen.
Kom olie på en pande og form frikadellerne. Lad dem stege ca 4-5 minutter på hver side.
De kan spises med næsten alt tilbehør, feks kartofler eller en god salat.

 

Kommentarer

Populære opslag