søndag den 16. januar 2011

Maqloobeh







Ingredienser til ca.6 personer:


6 Kyllingelår eller en anden slags kyllingestykke med skind
6 kartofler
1 blomkålshoved
2 store løg
1 aubergine
1/2 kg basmati ris
150g mandler
1 lille pose pinjekerner
2 fed hvidløg
1 strøget tsk gurkemeje
3 tsk stødt koriander
2 tsk salt
1 tsk friskkværnet peber
2 tsk paprika
2 tsk chilipulver
1 kanelstang
1/2 kyllingebouillon terning
Olie til stegning
ca.1-2 liter vand


Fremgangsmåde:


Først skylles risene grundigt i lunkent vand og derefter sættes de i blød i koldt vand i ca.1-2 timer.


Imens opvarmer du lidt olie i en stor gryde og svitser det ene finthakkede løg  sammen med de 2 fed hvidløg skåret i kvarte og tilsætter 1½ tsk stødt koriander, peber, 1 tsk salt, 1 tsk paprika og 1 tsk chili. Derefter svitser du kyllingelårene til de er gyldenbrune. Kyllingen dækkes derefter med vand og skal derefter simre i ca.45 minutter ved svag varme. Kanelstang og kyllingebouillon tilsættes og simrer med i de 45 minutter.


Kartoflerne skrælles og skæres i tykke skiver og steges gyldne i olie og lidt salt.


Blomkålen og det andet løg skæres i mindre stykker og svitses i olie og lidt salt.


Auberginen skæres i skiver og svitses i olie og lidt salt.


Så hældes vandet fra risene og derefter blandes de resterende krydderier i(1 tsk chili, 1 tsk gurkemeje, 1 tsk salt, 1½ tsk koriander og 1 tsk paprika).


Når kyllingen er færdig du den op af vandet og lægger på en tallerken. Kyllingevandet sigtes ned i en skål. Derefter tager man lidt ris (ca 1-2 håndfulde) og lægger i bunden af en stor gryde. Efter risene lægges kyllingelår, derefter, kartofler, blomkål, aubergine og til sidst resten af risene.
Det hele dækkes så til med kyllingefonden/vandet. Risene skal kun lige dækkes. Du kan evt måle ved at stikke din finger ned og fra risene til vandkanten, skal der være en fingerspids længde (altså det første led på din finger) ikke mindre end det.


Retten skal hurtigt koges op og ligeså snart vandet koger, skal kogepladen skrues ned på 1 eller laveste blus og simre i ca.45 minutter.


Imens rister man de smuttede mandler og pinjekernerne hver for sig, da mandler er længere til om at blive gyldne end pinjekerner.


Når retten er færdig, skal den lige stå og hvile i 10 minutter. Derefter tager man et stort fad og vender bunden i vejret på gryden.


Mandler og pinjekerner drysses over.


Hvis man laver en større portion og der ikke er plads til kyllingestykkerne i gryden, plejer jeg at ovnstege ekstra kyllingestykker og lægger dem til sidst hele vejen rundt på fadet.


Tilbehør: yoghurt naturel, arabisk brød og evt lidt citron.

2 kommentarer:

  1. En fantastisk opskrift. En ret hele familien syntes om. Bedre end min egen opskrift :-)

    SvarSlet
  2. Det ser laekkert ud siger trolde-Hanna :P

    SvarSlet